Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I Hoppeland har vi en række traditioner, som vi laver år efter år - nogle med forældre og nogle bare for børnene.

Arrangementer med forældre

Vi har to årlige forældrearrangementer: vores sommerfest og vores julefest. Begge foregår om eftermiddagen med hyggeligt samvær, hvor I kan møde de andre forældre og opleve jeres barn i sine vante rammer.

Indimellem inviterer vi også til forældrekaffe, som er et uformelt og hyggeligt arrangement, hvor I kan blive til en kop kaffe, når I henter om eftermiddagen, og tale med de andre forældre.

Arrangementer kun for børn

Sammen med børnene fejrer vi årets gang og de forskellige højtider. Vi holder fastelavn med udklædning og katten af tønden, vi holder påskefrokost og laver påskeklip, og vi juler i december med julesang, juleaktiviteter og julefrokost på stuerne.

Derudover har vi en årlig tradition, som vi holder sammen med de andre institutioner i vores klynge: lille legedag og store legedag. Lille legedag er for vuggestuen, og store legedag er for børnehaven. Til arrangementet har alle institutioner en bevægelsesaktivitet med, som vi laver sammen, og børnene glæder sig altid til arrangementet, hvor de er samlet i et større børnefællesskab.